Det er vigtigt at have styr på regnskabet, når du starter virksomhed. Du udfærdiger et regnskab for at give dig selv et overblik over, hvordan det går med din virksomhed, men også fordi det rent lovmæssigt er et krav, når du driver virksomhed.
Hvis du føler, det er for stor en mundfuld at lave regnskab, så overvej at købe dig til assistancen. Tid er penge, og hvis du bruger for meget tid til at lave regnskabet, mister du tid til at sælge dit produkt og dine ydelser.
SKAT har udfærdiget en vejledning i moms-fakturering, regnskab etc. som er ganske udmærket og let forståelig. Du kan finde den på skat.dk
Der er nogle grundlæggende ting, der skal være i orden:
Adskillelse af privat og virksomheds økonomi
Etabler altid en bankkonto alene til virksomhedens drift. Denne konto skal bruges til alle virksomhedens ind- og udbetalinger.
Bilag
Det er vigtigt, du har styr på alle bilag. Du kan ikke få momsfradrag for omkostninger, hvis du ikke har bilag på dem. Gem også altid de bilag, du selv laver i form af fakturaer eller boner.
Køb
Der er bestemte krav til dokumentation af køb. Som tommelfingerregel skal følgende fremgå af en købsfaktura / bon:
- Sælgers navn
- Sælgers adresse
- Sælgers CVR nummer
- Købsdato
- Beskrivelse af vare eller ydelse
- Moms
Salg
Der er ligeledes bestemte krav til dokumentation af salg. Der er samme krav til dig som sælger med hensyn til oplysninger på bon eller faktura, men derudover er det også et krav, at der både er et eksemplar til kunden og dig selv – men ikke nødvendigvis i papirform. Læs mere på SKAT om de specifikke krav.
Moms
En virksomhed, der omsætter for mere end DKK 50.000 over en periode på 12 måneder, skal momsregistreres. Rent faktisk skal virksomheden momsregistreres fra det øjeblik, du blot forventer at omsætte for over DKK 50.000,-
Momsen i Danmark er fastsat til 25 % af varens eller ydelsens pris.
Når du sælger en vare eller ydelse, skal du som udgangspunkt tillægge 25 % i merværdi, som du efterfølgende afregner med SKAT.
Når du køber en vare, kan du tilsvarende fratrække momsen i den moms, du skal betale til SKAT. Dette gælder dog kun det køb, du har fradragsret for. Disse to forhold betegnes som salgsmoms (udgående moms) og købsmoms (indgående moms).
Momsangivelse
Momsen skal indberettes og afregnes med forskellige intervaller. Som nystartet virksomhed vil din moms altid skulle indberettes og afregnes kvartalsvis. Fristen er som hovedregel 60 dage, men det kan variere og du vil blive orienteret af SKAT om fristerne.
Indberetningen foregår via SKAT.
Uanset om du har haft noget salg eller køb i perioden, skal du indberette moms fra den dato, du registrerede dit momsnummer. Du skal altså også indberette, selvom tallet er 0,-
Momsfritagelse
Enkelte brancher er fritaget for moms. I stedet for moms betaler de lønsumsafgift, såfremt deres omsætning overstiger 80.000. Et eksempel på en virksomhed i der betaler lønsumsafgift er forsikringsbranchen, kulturelle aktiviteter og virksomheder, der leverer visse former for sundhedsydelser, eksempelvis tandlæger.
Der findes helt specifikke regler på dette område og det anbefales, at du tager kontakt til SKAT for at få nærmere vejledning, hvis det kan blive relevant for din virksomhed.
Handel med udlandet
Det gælder helt særlige regler, når man handler med varer eller ydelser fra udlandet. Her skelnes også mellem hvilke lande, man handler med. Som hovedregel betaler vi ikke udenlandsk moms, men registrerer køb af varer og tjenesteydelser i udlandet særskilt på momsopgørelsen .
Moms af varer og ydelser fra udlandet skal dog regnskabsmæssigt behandles, så det ikke har nogen økonomisk værdi.
Private indskud og hævninger
Alle virksomheder der starter op, indskyder penge i virksomheden på en eller anden måde. Det kan være som investeringer i maskiner eller lignende, men det kan også være for at give virksomheden likviditet, indtil der begynder at komme indtægter.
Hvis din virksomhed er personligt ejet eller et interessentskab, behøver du ikke udtrække “løn” men kan i stedet bruge af et ”forventet overskud”. I regnskabet skal dette anføres som ”hævet privat” eller ”mellemregning”.
Hvis din virksomhed derimod drives i selskabsform, skal du hæve løn på lige fod med eventuelle medarbejdere.
Sørg for, at indskud og hævninger på firmaets bankkonto vedrører virksomheden, og prøv på kun at hæve ”forventet overskud” som månedligt beløb. Det gør det langt lettere at overskue. Vær også opmærksom på, at de penge du hæver i et personligt ejet firma ikke er beskattet, og at der derfor efterfølgende, følger en beskatning af udtrækket.
Fradrag i skattepligtig indkomst
Den skattepligtige indkomst opføres som følger:
Omsætning – fradragsberettigede udgifter = Beskatningsgrundlag
Når man starter virksomhed, skal man være opmærksom på, at udgifterne skal gøres op i private og virksomhedsrelaterede udgifter. Sørg for at holde disse skarpt adskilt.
Udgifterne deles op i fradragsberettigede og ikke fradragsberettigede udgifter, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilke der er fradragsberettiget.
Man kan trække de udgifter fra, som er med til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”. Hver virksomhed har sit behov, og derfor er det forskelligt, hvilke udgifter man kan trække fra. Dette gælder også inden for samme branche.
Typiske fradragsberettigede udgifter kan være vareforbrug, udgifter til personale, lokaler, administration (kontorartikler, telefon, internet, revisor, regnskabshjælp etc) kørsel og markedsføringsomkostninger.
Det er ikke så let, som det umiddelbart lyder, da der næsten findes lige så mange undtagelser, som der er regler. Det er derfor vigtigt, du sætter dig ind i de konkrete bestemmelser eller får hjælp til at gøre det rigtigt.
Kørsel i privat bil
Når du kører i privat bil for din virksomhed, skal virksomheden betale dig godtgørelse efter statens takster – ikke at forveksle med transportfradrag, som lønmodtageren får for at køre til og fra arbejde. Det er en forudsætning, at du fører en kørebog over kørte kilometer, hvoraf det fremgår, hvad der vedrører privat kørsel og hvad der vedrører erhvervsmæssig kørsel. Den erhvervsmæssige kørsel udbetales til ejeren efter statens satser.
Årsregnskab og Årsrapport
Når året er omme, skal der laves et årsregnskab (hvis du har en enkeltmands virksomhed) eller årsrapport (hvis din virksomhed drives i selskabsform).
Kun virksomheder, der drives i selskabsform og omsætter for mere end 5 mio. kroner årligt, er revisionspligtige – dermed ikke sagt, at det ikke kan være en god ide at søge hjælp til at gøre det rigtigt, hvis din omsætning er mindre.
Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabsåret følger oftest kalenderåret, men er dog ikke et krav for virksomheder drevet i selskabsform.
For enkeltmandsvirksomhed danner årsregnskabet grundlag for selvangivelsen, der skal indrapporteres senest 1. juli. For mindre virksomheder skal årsregnskabet ikke indsendes, men skal dog forevises på forlangende.
Årsregnskabet skal vise følgende
Resultatopgørelse:
- Virksomhedens indtægter – Fradragsberettigede udgifter = Skattepligtigt resultat
Balance:
- Aktiver
Varelagre, tilgodehavender, likvide midler, deposita, goodwill og driftsmidler. - Passiver
Virksomhedens egenkapital, indskud, gæld til kreditorer, banklån, skyldig moms, skat etc.